Allerødborgerne skal være ‘fuldstændig trygge’, siger politiet efter fire ubehagelige hændelser på en uge, der har involveret børn.
ANTASTET Politiet har stor fokus på Allerød efter fire episoder på en uge, hvor børn er blevet antastet og i et af tilfældene overfaldet i Lillerød og omegn. Sidste hændelse er i Blovstrød på Allerød Privatskole på Sortemosevej.
Tilfælde på Allerød Privatskole
Tre af tilfældene har tidligere været beskrevet i pressen LÆS HER, og de fik også Nordsjællands Politi til tirsdag at gå ud med en pressemeddelelse, hvori de understregede, at de undersøgte hændelserne. Senere er det kommet frem, at der har været endnu en episode på Allerød Privatskole i mandags. Det skriver Allerød Nyt og uddyber:
"Jeg kan bekræfte, at der har været en mand inde på skolen, og at der er sket en politianmeldelse fra forældres side," siger skoleleder Mikkel K. Løvenhøj.
Skolen har sendt en mail ud til samtlige forældre på skolen, og ifølge Mikkel K. Løvenhøj refererer den episoden samt opfordre forældrene til at tage snak med deres børn om, hvordan man møder mennesker.
"Man skal selvfølgelig aldrig gå med nogle, man ikke kender. Man skal gå fra situationen og finde nogle voksne, man kender," siger skolelederen om opfordringen i mailen.
Episoderne er blevet diskuteret i flere Facebook-grupper
Allerød Nyt refererer videre: Episoderne er blevet diskuteret hæftigt i flere Allerød-relaterede Facebook-grupper. I den største af dem, ‘Allerød Kommune - Hjælp hinanden’, der har små 10.000 medlemmer, har en af forældrene beskrevet episoden: En mand har snakket med to børn og fortalt dem, at han skulle hente et barn, og spurgt dem, om de ville med ud i bilen og have en slikkepind. Børnene havde dog afvist manden, der efterfølgende skulle have forladt skolen uden et barn.
Mikkel K. Løvenhøj vil ikke kommentere på detaljerne i episoden. Han fortæller, at skolen nu har skærpet deres overvågning i forhold til, hvem der kommer på skolen.
"Vi har eksempelvis motionsløb på fredag, hvor vi sørger for at placere os ude på ruten, så man hele tiden kan se en voksen. Det er rigtig, rigtig ærgerligt at skulle leve i sådan et utrygt samfund lige nu. Det åbne system i Danmark er rigtig fedt, og derfor er det her ærgerligt, men vi må bare imødekomme det, så godt vi kan," siger skolelederen.
Politibus
Politiet vil fra klokken15:00 torsdag på Allerød Torv opstille en politibus, hvor borgere kan komme ned og henvende sig.
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET