På søndag er der igen børnekirke i Blovstrød Kirke.
BØRNEKIRKE Det er den førstkommende søndag, den 24. oktober, at der igen er Børnekirke i Blovstrød Kirke.
Det er børnemedarbejder Ulla Petersen, som står for børnekirken, der foregår udendørs.
Ulla Petersen fortæller: “Temaet er tillid. Vi vil gå en lille tur på kirkegården og finde gravsteder med hjerter. Hvorfor er der mon hjerter på gravstenene? Imens vi sidder under en faldskærm, genfortæller jeg søndagens tekst om Jesus, der redder et barn. Vi skal også lave nogle lege, hvor det handler om at have tillid til hinanden - og til sidst skal vi være kreative.”
Alle er meget velkomne, målgruppen hedder noget så bredt som 0-12 år, dog er det et krav, at børn under 3 år har deres forældre med. Større børn må gerne deltage alene, mens forældrene deltager i gudstjenesten i kirken samtidig.
Børnekirken mødes kl.10:00 i kirken. Tilmelding er ikke nødvendig - mød blot op!
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET