Her er historien om stentøjsrelieffet i Blovstrød Svømmehal.
“Når man ser på relieffet idag undrer nogle sig over, at en del af relieffet hænger temmelig langt fra de resterende dele. Idag er det netop det, der er med til at fortælle en levende historie om, hvordan et kunstværk kan opstå og udformes. Denne detalje er med til at gøre værket unikt.” Arkivfoto: AOB
STENTØJSRELIEFFET I et debatindlæg i Allerød Nyt skriver en borger, Luna Panduro, historien om stentøjsrelieffet i Blovstrød Svømmehal:
“I 1996 var Københavnsområdet udpeget til at være vært for Kulturby96, hvor Europas byer igennem en årrække på skift skabte meget store og små events. I forbindelse med dette deltog Allerød med flere arrangementer. Den lokale keramiker, Anette Christiansen, fik idéen med at lave et udsmykningsprojekt med inddragelse af byens borgere.
Alle gik op i arbejdet med liv og sjæl
Anette Christiansen, og 13 morgensvømmere udviklede og fremstillede i fællesskab et keramikrelief til Blovstrød Svømmehal. Det var et forløb, der strakte sig over næsten et halvt år, og virkelig var en krævende arbejdsproces. Det var jo kun pensionister, der kunne arbejde så længe på et ulønnet projekt, men på trods af at en hel del af arbejdet foregik liggende på gulvet, gik alle op i det med liv og sjæl.
Relieffet er lavet i fire dele og placeringen på væggen har en speciel historie. På det tidspunkt var der en 3 meter vippe ved den pågældende væg. For ikke at skygge for relieffet blev det nødvendigt at anbringe feltet til venstre ovenover vippen. Senere blev vippen fjernet, da det viste sig at bassinet ikke var dybt nok til en tre meter vippe.
Værket er unikt
Når man ser på relieffet idag, undrer nogle sig over at denne del af relieffet hænger temmelig langt fra de resterende dele. Idag er det netop det, der er med til at fortælle en levende historie om, hvordan et kunstværk kan opstå og udformes. Denne detalje er med til at gøre værket unikt.
Hen over årene har der været flere tilføjelser. Et ventilationsanlæg krævede en rist, som blev anbragt lidt tilfældigt, og senest er 2 store hvide tavler til brug ved svømmeundervisningen sat under relieffet. De skæmmer virkelig værket og er sat helt uden hensyntagen til væggen som helhed og relieffet i særdeleshed.
Sjovt nok var disse skærme retoucheret væk i det foto af væggen med den ønskede fotostat, som kultur- og idrætsudvalget fik forelagt, da de skulle beslutte sig for om relieffet skulle fjernes og erstattes med en fotostat.
Besynderligt nok er to store hvide tavler til brug ved svømmeundervisningen retoucheret væk i det foto af væggen med den ønskede fotostat, som kultur- og idrætsudvalget har fået forelagt. Designoplæg og foto: Grafiker Karina Eg
Måske var det Sigmas plan at få tavlerne på hjul? Men denne løsning kunne jo også bruges, når relieffet bliver bevaret. Det var i første instans også Anette’s forslag. Det vil give ro på væggen.
Relieffet er en sand perle, som fortæller en historie om et område, hvor leret og keramikken var et livsgrundlag, og hvor vi stadig har fremragende kunstnere og kunsthåndværkere, som arbejder i ler.”
I dialog med borgerne?
Luna Panduro slutter sit indlæg: “Allerød bryster sig af at være en kommune, som er i dialog med borgerne. Vis os, at det ikke bare er tomme ord. Der er lige nu samlet over 300 underskrifter ind som protest imod nedtagningen af relieffet og der kommer dagligt flere, blandt andet på facebook, hvor der er muligt at komme med kommentarer.
Enhver kan fejle, men den største fejltagelse er dog, ikke at ville indrømme det.”
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET