Glem varmepumperne – boligejere hamstrer nye gasfyr

Et nyt gasfyr koster nemlig kun en tredjedel af en ny varmepumpe.

Laveste gaspriser i tre år spænder ben for varmepumper og fjernvarme. Foto: Flemming Nyberg /AOB

GASFYR De laveste gaspriser i tre år spænder ben for varmepumper og fjernvarme. Boligejerne skifter i stedet gamle gasfyr ud med nye.

“Vi har solgt rigtigt mange gaskedler. Vi skal tilbage til 2016 for at se et lige så højt salg i årets to første måneder,” siger Bent Achton, direktør i en af landets større VVS-installatører Leon Petersen VVS & Gas, til Børsen.

Siden nytår har firmaet sat 49 nye gaskedler op, men kun to varmepumper. Et nyt gasfyr koster nemlig kun en tredjedel af en ny varmepumpe – nemlig lidt over 40.000 kroner mod en luft-til-vand-varmepumpe til 130.000-150.000 – og et gasfyr fylder ikke meget fysisk.

Samtidig kan det koste 40.000-50.000 kroner at blive koblet på det lokale fjernvarmenet, og der kan ofte gå meget langt tid, før de op mod 400.000 familier med naturgas får tilbudt at komme med på den lokale fjernvarme.

Ifølge Energistyrelsen fik 41 procent færre danskere installeret luft-til-varmepumper i 2023 i forhold til året før, da naturgaspriserne lå skyhøjt som følge af den russiske invasion af Ukraine.

CO2-neutral gas
Nu venter man så bare på, at BIO-gassen bliver helt CO2-neutral, så man fortsat kan beholde sin gaskedel.

Et forskerhold fra Institut for Bio- og Kemiteknologi ved Aarhus Universitet oplyser, at de nu har udviklet en ny teknologi, som kan fjerne CO2 fra BIOgassen og håber på, at det fører til, at man kan øge den mængde biogas, vi bruger i Danmark, så man i fremtiden kun har BIOMENTAN på det danske naturgasnet.

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET