Denne gang dykkes der ned i H.C. Andersen univers, hvor Kristine Krarup Ravn leder aftenens studiekreds.
STUDIEKREDS Så er der igen studiekreds i Blovstrød Sognegård torsdag, den 21. september klokken 19:30.
Denne gang dykkes der ned i H.C. Andersen univers, hvor Kristine Krarup Ravn leder aftenens studiekreds. ”Vil man lære noget om kristendommen, så er det oplagt at gå til Bibelen. Men jeg vil næsten sige, at noget af det næstbedste man kan gøre, ja måske i nogle tilfælde faktisk ligeså godt, det er at gå til H.C. Andersens forfatterskab.” siger Kristine Krarup Ravn og uddyber:
“Ganske fabelagtigt har H.C. Andersen i sine eventyr gjort kristendommen konkret og erfaringsnær på en måde så den med humor, drama og fabelagtigt sprog, når helt ind og griber læseren om hjertet. Og hele tiden sker det på en måde som ender i retning af tro, håb og kærlighed. Aldrig slutter han i mørke. Aldrig lader den isnende ensomme intethed vinde.”
I sin store selvbiografi siger Andersen:
”Mit Liv er et smukt Eventyr, saa rigt og lyksaligt (…). Mit Livs Historie vil sige Verden, hvad den siger mig: der er en kjærlig Gud, der fører Alt til det Bedste.”
Netop den tro gennemsyrer Andersens værk, og vi vil i studiekredsen sammen dykke ned i den ved læsningen af fire eventyr: ”Historien om en moder”, ”De røde sko”, ”Klokken” og ”Snedronningen””. Alle fire eventyr kan hentes i Blovstrød sognegården, hvor der er lavet et lille kompendium.
Alle er meget velkomne.
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET