På lørdag den 23. september holder kommunen åbent hus for alle borgere.
ÅBENT RÅDHUS På lørdag, den 23. september er der åbent hus for alle kommunens borgere, og det fungerer samtidig som et velkomstmøde for nye borgere i kommunen. Arrangementet varer to timer fra kl. 13:00 til 15.00.
Kommunen skriver i en pressemeddelse: Kom til et festlig åbent hus arrangement på Allerød Rådhus for borgere i Allerød.
Her vil du blive vist rundt i den smukke bygning og få mulighed for at tale med byrådets medlemmer om udviklingen i kommunen.
Få indblik i hvad der rører sig indenfor f.eks. kultur og fritid, dagtilbud, skoler og sundhed samt by-, bolig- og erhvervsudvikling og bæredygtighed.
Se den flotte samling af kunst på rådhuset - og hør anekdoter fra kommunens historie med afsæt i den unikke samling af keramikrelieffer, som også hænger på rådhuset. Anekdoterne bliver leveret med lune og indsigtsfuldhed af fhv. ekspeditionssekretær Tony Andersen
Allerød Musikskole spiller og synger – og brandvæsenets store stigevogn står i dagens anledning foran rådhuset.
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET