I år oprettes der som noget nyt et hold ‘boblegym’ for små søskende 1år+.
GYMNASTIK Blovstrød Idrætsforening Gymnastikafdeling har igen i år sammensat et gymnastikprogram for store og små. Sæsonen starter vanen tro den 1. september, og i år er der mindre ændringer i programmet på voksenholdene, men også på børnesiden.
Boblegym Således har der været efterspurgt fleksibilitet på tumle-familiegymnastik om torsdagen til også at kunne rumme de helt små søskende, og dette vil gymnastikforeningen gerne imødekomme. Derfor oprettes som noget nyt et hold ‘boblegym’ for små søskende 1 år+, som vil finde sted i den anden ende af Blovstrødhallen samtidig med tumle familiegymnastikken.
Boblegym vil have fokus på barnets grundbevægelser, med flere forskellige øvelser. Mere information findes på vores hjemmeside under nyheder (https://bifgymna.dk/#news-section).
På hjemmesiden kan du også finde det øvrige store program, samt indmeldingsblanket til voksne (https://bifgymna.dk/program/).
Gymnastikforeningen glæder sig til endnu en spændende sæson med nye, samt kendte ansigter.
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET