Hærens mest prestigefyldte regiment bor på Høvelte kaserne, som er i forfald.

Men nu har Livgardens chef, oberst Mads Rahbek, fået nok.

Umiddelbart ser Høvelte Kaserne flot og elegant ud, men flere bygninger er i svær forfald. Foto: Flemming Nyberg/AOB

FORFALD Murstensbygninger fra 1939 er så utætte, at det regner ind. Skimmelsvamp har lukket flere af dem på snart tiende år. Der er ikke altid varme eller varmt vand. Og chefen for de 1.500 mand føler sig magtesløs, for han kan ikke gøre noget ved det.

I en artikel skriver Berlingske bl.a.:
Livgardens vagtskifte ved Amalienborg er med al sin pomp og pragt et nationalt klenodie og turisttilløbsstykke.

Men tilskuerne ville være mindre imponerede, hvis de kunne se Høvelte Kaserne, hvor landets mest traditionsrige og prestigiøse regiment har til huse. For selv i forhold til den generelt store nedslidning på Forsvarets ejendomme er militærbasen nær Allerød i en bundklasse for sig.

Murstensbygningerne, som blev bygget fra 1939, er så utætte, at det regner ind, og flere af dem er lukket på snart tiende år på grund af skimmelsvamp. Det er varme og varmt vand, der svigter. Tørrerum til våde uniformer, som ikke virker. Utætte vinduer, som det regner ind ad. I en bygningen må de værnepligtige sidde og rense våben i februar ved et hul i bygningen, hvor et vindue er faldet ud, kun skærmet af en spånplade.

Og den civile styrelse, der står for driften, kan slet ikke følge med de uendelige mangel-indrapporteringer fra soldaterne.

“Vi har en gammel bygningsmasse med et kæmpe vedligeholdelsesmæssigt efterslæb. Og det er meget svært at forlange en professionel adfærd af folk, når jeg ikke kan give dem professionelle rammer at arbejde i. Det er utilfredsstillende, at jeg ikke kan give dem nogle arbejdsvilkår, som er ordentlige,” siger chefen for Livgarden, oberst Mads Rahbek.

Siger nu sin mening
Han har valgt nu at sige sin mening om forholdene, kort før forsvarsforligs-forhandlingerne går i gang. Her er fokus hidtil i høj grad på nye våben og kapaciteter, imens der knap nok snakkes om de forhold, soldaterne tjener under.

“Det er trøstesløst, at tingene går i stykker, at de er længe om at blive repareret, og at grundopsætningen er gammel, slidt og misligholdt,” siger han.

Spareforlig ramte kaserner hårdt
Artiklen i Berlingske fortsætter: Det er ofte en familietradition at tjene i Livgarden. Og kasernens vedligehold har været så underprioriteret, at oplevelsen vil være stort set den samme som farens og farfarens, når en ung mand eller kvinde starter sin otte måneder lange værnepligt i dag.

Mads Rahbek frygter, at det går hårdt ud over fastholdelsen af soldaterne, når selv de helt grundlæggende rammer ikke er i orden. For eksempel tørrerum, som ikke virker, så uniformen er våd fra gårsdagens øvelse. Eller uopvarmede garager og værksteder. Vinduet er mørnet og faldet af hængslerne i det rum, hvor værnepligtige renser deres våben.

“Det er ikke nemt at fastholde motivationen på en arbejdsplads, hvis du til daglig slås med, at der er problemer, som ikke bliver fikset, og at grundvilkårene ikke er i orden. Det er utilfredsstillende,” siger han.

Han giver års spareøvelser skylden for miseren. Indretningen af Forsvaret til såkaldt ekspeditionskrigsførsel under fjerne himmelstrøg betød, at fokus kom et helt andet sted hen end på de grundlæggende rammer.

“Vi har sparet på området i mange år, og dødsstødet kom med forsvarsforliget i 2012, hvor man sparede 15 procent. Det ramte alt, som ikke var den operative struktur, afsindigt hårdt. Det er det, som for alvor er årsagen til den situation, vi står i nu,« siger Mads Rahbek, og jeg kan ikke gøre noget ved det - Det er Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, der har ansvaret, og dem har hverken jeg, Hæren, eller forsvarschefen nogen kommandoret over. Det er ekstremt frustrerende,« siger obersten.

Styret fra Hjørring
Den løbende vedligeholdelse af nybygninger i knap ti år har været styret fra Hjørring, hvor chefen for vedligeholdsafdelingen og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse de seneste tre år har heddet Mai-Britt Beith Jensen.

Og der har ikke været føling nok på så lang distance. Derfor har hun reorganiseret området, så byggelederne nu sidder tættere på soldaternes hverdag på kasernerne og kan holde løbende prioriteringsmøder med regimentscheferne.

Har ikke virket efter hensigten
Mai-Britt Beith Jensen siger: “Det, vi har gjort tidligere, har ikke virket efter hensigten, og nu gør vi noget andet, fordi vi tror, det er en bedre løsning. Men det er et langt sejt træk at få genskabt tilliden til os,”

I år har hun planlagt arbejder for knap 600 millioner kroner – mere end de foregående år - og samtidig med at hun har ansat flere. Men hun er helt på det rene med, at flere kaserner er så nedslidte, at det vil koste milliarder og atter milliarder at få dem op på nutidig standard.

Lige nu har styrelsen travlt med alene at ‘stoppe ulykken’ - men forebyggende vedligehold er der ikke ressourcer til.

“Der har generelt været skåret ned på Forsvaret, og så har det været en politisk prioritering, om det var materiel, antallet af soldater eller bygninger, som var vigtigst. Posen med penge har været bestemmende, og der har simpelthen ikke været midler nok samtidig med, at der har været skaleret ned på antallet af ansatte. Så vi har faktisk haft svært ved at udnytte den ramme, vi har fået,” slutter Mai-Britt Beith Jensen.

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET