For tiden arbejdes der på etablering af nye tiltag omkring Blovstrød Idrætsanlæg.
UDEUDVALG Formanden for Blovstrød Idrætsforening, Poul Møller Hansen, fortæller til AOB, at Blovstrød Idrætsforening/Brugerrådet for Blovstrød Idrætsanlæg har nedsat et ‘Udeudvalg’, der skal arbejde med etablering af en motions- og fitnesssti rundt om Blovstrød Idrætsanlæg, hvor planen er at udnytte områdets eksisterende stier og højdeforskelle på disse arealer suppleret med nogle fitnessstationer.
Planen omfatter også etablering af padeltennisbaner ved de eksisterende tennisbaner samt et skaterområde ud mod Sortemosevej.
Bidrag til idéer modtages gerne
Poul Møller Hansen siger videre: “Vi vil meget gerne have, at kommende brugere bidrager med idéer til motionsstien, og andre tiltag - det kan f. eks. være:
- Parkourbaner
- BMX anlæg”
Forslag kan sendes til Poul Møller Hansen - og meget gerne således, at man kan have dem med på mødet i Udeudvalget den 3. juni. Formanden har mailadressen: poul@blovstroed.dk og mobilnr.: 30 17 88 64.
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET