Hillerød Provsti hopper med på podcastbølgen

Hen over de kommende 12 uger tager Hillerød Provsti hul på en helt ny podcastserie, der dykker ned i både de store kristne temaer og spørgsmål samt de lokale kirker. Blovstrød Kirke er med i første afsnit af den nye podcastserie.

Andreas Riis Damgaard er præst i Præstevang Kirke og fortæller i anden episode af NED PÅ JORDEN om Det Gamle Testamente. Her er han på besøg i nabokirken i Ullerød, hvor alterbilledet med de to hjorte refererer til et af Andreas' yndlingssteder i Det Gamle Testamente. Anden episode vil ligge tilgængelig for lytterne lørdag, den 27. marts.

Andreas Riis Damgaard er præst i Præstevang Kirke og fortæller i anden episode af NED PÅ JORDEN om Det Gamle Testamente. Her er han på besøg i nabokirken i Ullerød, hvor alterbilledet med de to hjorte refererer til et af Andreas' yndlingssteder i Det Gamle Testamente. Anden episode vil ligge tilgængelig for lytterne lørdag, den 27. marts.

NED PÅ JORDEN Når det ikke er alle danskere, der kan komme i kirke, så må de kristne budskaber komme ud til danskerne på anden vis.

Sådan lyder det handlekraftige mantra, som Hillerød Provsti nu manifesterer gennem en helt ny, lokal podcastserie, der har titlen ‘NED PÅ JORDEN’. 

Det fortæller præst i Frederiksborg Slotskirke, Henrik Winther, der er idémand bag initiativet, som har mødt bred opbakning i provstiet.

  • Adgangen til kirken har på den ene eller anden måde været begrænset det seneste år med såvel nedlukning af kirkerne som forsamlingsloft i dem. Det har medført, at vi præster har været nødt til at tænke ud af boksen for at nå ud til vores menighed, som ikke eller kun i begrænset omfang har kunnet kommet i kirke, siger Henrik Winther.

Under nedlukningen i foråret sidste år blev løsningen i en række af landets kirker video-andagter. Siden har der været forskellige eksempler på udegudstjenester, direkte transmissioner og meget andet, og som et ekstra og nyt skridt ind i den digitale tidsalder kaster en række kirker i provstiet sig nu ind i lydmediet.

  • Podcast-mediet er blevet rigtig populært i løbet af de seneste år, ikke kun for det yngre segment, men også for det ældre. I kirkeligt øjemed ser vi det som en oplagt platform, fordi den både byder op til fordybelse og samtale, siger provst Jørgen Christensen og tilføjer:

  • Personligt glæder jeg mig rigtig meget til at lytte med, og jeg håber naturligvis, at initiativet vil blive taget godt imod, siger han.

De store temaer i lokalt perspektiv
Samtale og fordybelse er da også blandt nøgleordene i ”NEDPÅ JORDEN”, hvor værten, journalist Marie Mathilde Fogh, gennem dialog med provstiets præster og diverse gæster vil forsøge at hive de store kristne tematikker og spørgsmål ned på jorden, hvor de fleste kan være med. Også dem der ikke går i kirke normalt.

Det sker ud fra et lokalt og stedsspecifikt perspektiv, der skal gøre fortællingerne vedkommende og nærværende for lytterne, fortæller Marie Mathilde Fogh. 

  • Der findes allerede mange forskellige podcasts, der har religion og kristendom i den ene eller anden forstand som tema. Der, hvor ”Ned På Jorden” skiller sig ud fra øvrige podcasts på området, er ved netop at sværge til det lokale. Vi skal kigge på kalkmalerier, besøge et drengekor og dykke ned i egnsfortællingen, der har sat sit præg på lokalsamfundet i generationer, siger Marie Mathilde Fogh og påpeger:

  • Det skal være en fornøjelse som lytter både at kunne genkende lokale steder, mennesker og genstande i udsendelserne, men også at blive mødt med dialog og spørgsmål, som lægger op til refleksion over de kristne budskaber og fortællinger.

unnamed-10 2.jpg

Hen over de kommende uger tager Hillerød Provsti hul på en helt ny podcastserie, der dykker ned i både de store kristne temaer og spørgsmål samt de lokale kirker. “En oplagt platform for fordybelse og samtale,” siger provst Jørgen Christensen om podcasten, der udgives hver lørdag.


SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET