Søndag eftermiddag - den 6. september - var Blovstrød Sognegård rammen om en enestående sang- og musikoplevelse.
OPLEVELSE Blovstrød Kirkes organist Christine Raft og mezzosopranen Stina Schmidt opførte i søndags poetiske og lyriske værker fra slutningen af 1800-tallet, der særligt udtrykker menneskets forhold til livet. Specielt var det, at de to kunstnere på meget udtryksfuld måde inden opførelsen af de enkelte sang- og musikstykker fortalte om indholdet i teksterne og melodierne.
Vi hørte meget følelsesbetonede værker af Carl Nielsen, Grieg og Debussy i et fint samspil mellem sanger og pianist og klaverstykker af Grieg og Debussy spillet virtuost, følsomt og medrivende.
Tilhørerne var tryllebundne af den musikalske og farverige stemning. Farverigdommen blev også udtrykt i de optrædendes smukke, grønne kjoler!
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET