Corona-krisen baner vejen for svingbanens forlængelse

Det er fire år siden, at AOB skrev, at den korte venstresvingsbane var ‘en ommer’. Men først nu sker der noget. Det skyldes faktisk kun pga corona-krisen.

I de sidste fire år har der været skrevet rigtig meget om den fejlprojekterede venstresvingsbane på Kongevejen mod Sortemosevej. Nu baner corona-krisen vejen for, at svingbanen forlænges.  Arkivfoto: AOB

I de sidste fire år har der været skrevet rigtig meget om den fejlprojekterede venstresvingsbane på Kongevejen mod Sortemosevej. Nu baner corona-krisen vejen for, at svingbanen forlænges. Arkivfoto: AOB

VENSTRESVINGSBANE I de sidste fire år har der været skrevet rigtig meget om den fejlprojekterede venstresvingsbane på Kongevejen mod Sortemosevej. Ikke mindst har AOB bidraget med indsigelser om projektfejlen LÆS HER, og vi har endvidere haft møder på stedet med såvel teknikere fra kommunen som med NIRAS, der har været rådgiver på Kongevejsprojektet. Selv om alle kunne se, at det var en stor fejl at venstresvingsbanen næsten blev halveret, hævdede rådgiverne, at projektet var udført korrekt og uden særlige fremkommelighedsproblemer LÆS HER.

Fremkommelighedsanalyse
Førts langt senere i 2019 måtte man ved en fremkommelighedsanalyse erkende, at den bl.a. var helt gal med den udførte korte svingbane til Sortemosevej LÆS HER. Det var NIRAS, der havde udarbejdet analysen, som var en detaljeret redegørelse for trafikproblemerne i kommunen som helhed. Specielt for Blovstrød stod der:

T-krydset ved Sortemosevej: “Rejsetidsmålingerne viser en længere rejsetid i morgenmyldretiden på Kongevejen generelt; dette i begge retninger. For den sydgående trafik kan der observeres kødannelse, som i de værste perioder strækker sig fra Sortemosevej til Nymøllevej. For den nordgående trafik kan der observeres kødannelse, som i de værste perioder strækker sig fra Sortemosevej og op til 500 m mod syd” - AOB har dog målt helt op til 1000 m kødannelse mod syd.

AOB har i flere tilfælde registret helt op til en1 km lang kødannelse på Kongvejen fra syd mod Blovstrød. Arkivfoto: AOB

AOB har i flere tilfælde registret helt op til en1 km lang kødannelse på Kongvejen fra syd mod Blovstrød. Arkivfoto: AOB

Økonomi
Oprindeligt havde man oplyst, at forlængelsen af venstresvingsbanen kun ville koste omkring 30.000 kr. Siden har teknikerne dog vurderet, at der også skal ske en større signaloptimering af T-krydset, hvilket har gjort, at beløbet nu er vokset voldsomt til i alt 600.000 kr. Om ændringen af de to P-pladser over for bageren også kan indeholdes i beløbet fortæller historien dog intet om LÆS HER.

Fremrykning af investeringer
På grund af den nye beslutning om at fremrykke de offentlige investeringer i Allerød Kommune for at støtte erhvervslivet efter corona-krisen, er projektændringen først nu blevet aktuel. Forleden dag - da der pludselig var flere penge at disponere over - sagde politikerne i TEPM-udvalget således ja til, at forlænge venstresvingsbanen og samtidig signaloptimere T-krydset Kongevejen/Sortemosevej.

Politikerne forventer nu, at arbejdet ret hurtigt kommer i gang - lad os nu se!

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET