Blovstrød Kirke åbner igen

Endelig har Blovstrød Kirke fået tilladelse til at åbne dørene igen for gudstjenester.

Sognepræst Kristine Krarup Ravn: “Aldrig har jeg glædet mig så meget til Kristi himmelfartsdag, som jeg gør i år, hvor vi efter flere måneders kirkelukning endelig igen må fejre gudstjeneste.” Foto: Blovstrød Kirke

Sognepræst Kristine Krarup Ravn: “Aldrig har jeg glædet mig så meget til Kristi himmelfartsdag, som jeg gør i år, hvor vi efter flere måneders kirkelukning endelig igen må fejre gudstjeneste.” Foto: Blovstrød Kirke

GENÅBNING Kristi himmelfartsdag torsdag, den 21. maj kl. 10:00 bliver en særlig dag i Blovstrød Kirke, for her bliver den første gudstjeneste oven på coronasituationen holdt. 

Sognepræst Kristine Kraup Ravn siger: " Aldrig har jeg glædet mig så meget til Kristi himmelfarts dag, som jeg gør i år, hvor vi efter flere måneder kirkelukning endelig igen må fejregudstjeneste. Jeg glæder mig til igen at se alle sognebørn igen - ansigt til ansigt - og ikke bare via en skærm eller telefon."

Nye retningslinier
Oprindeligt havde kirken meldt ud, at der ville blive afviklet to gudstjenester samme dag for at kunne overholde de oprindelige bestemmelser. Da der netop nu er blevet udmeldt en ny vejledning fra kirkeministeriet: ‘Retningslinjer for en ansvarlig genåbning af folkekirken’, betyder det, at man nu må være flere end tidligere vurderet. Der vil således fremover kun være én gudstjeneste pr. dag – med undtagelse af pinsedag, hvor der fortsat er to gudstjenester (kl. 9:30 og kl. 11:00). Endvidere skal man ikke længere tilmelde sig gudstjenesterne.

Datoer og tidspunkter
Blovstrød Kirke åbner således dørene for gudstjenester følgende datoer og tidspunkter:

Torsdag, den 21. maj, kl. 10:00: 'Kristi himmelfarts dag' ved sognepræst Kristine Krarup Ravn
Søndag, den 24. maj, kl. 10:00: '6.søndag efter påske' ved sognepræst Mathias Harding
Søndag, den 31. maj, kl. 9:30 og kl. 11:00: 'Pinsedag' ved sognepræst Kristine Krarup Ravn
Mandag, den 1.juni, kl. 19:30: '2. pinsedag' ved sognepræst Kristine Krarup Ravn
Søndag, den 7. juni, kl. 10:00: 'Trinitatis søndag' ved sognepræst Mathias Harding

Kirken følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger nøje, og man kan derfor være helt tryg ved at møde op i kirken.

bred tekst2.jpg

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET