Endnu et indbrud i Blovstrød

Tyvene er kommet ind i villaen på Lupinvej ved at afliste en rude 

Politiet oplyser, at hele huset har været gennemrodet.

INDBRUD  Nordsjællands Politi oplyser, at der har været indbrud i villa på Lupinvej her i Blovstrød. Det er sket mellem den 7. juli klokken 10:00 og i onsdags, den 12. juli klokken 17:45. De uindbudte gæster har aflistet en rude på bagsiden af huset.

Hele huset er blevet gennemrodet, men der er endnu ikke et overblik over, hvad der er stjålet, fortæller Politiet.