Man træder ind i fortællingen om den snedige præst, Joachim Junge, der har gemt alle menighedens formuer i kirken.
EFTERÅRSFERIE Hvis I nu ikke skal afsted på ferie, i sommerhus eller på familiebesøg, men bare nyde den rolige tid sammen i det hjemlige i efterårsferien – og måske så alligevel gerne vil lidt ud; så er der mulighed for at afprøve det nye escaperoom udarbejdet for børn onsdag den 16. oktober mellem kl. 10:00 og 13:00 i Blovstrød Kirke.
Her træder I ind i fortællingen om den snedige, selvfede præst, Joachim Junge, der har gemt alle menighedens formuer i kirken – og det er nu op til de fremmødte at løse de gåder, Junge har stillet op, åbne skattekisten og redde menighedens formue.
Det kræver ikke tilmelding - mød blot op, det er gratis - og der vil være kyndige guides, der hjælper, hvis der skulle være behov.
Bemærk: Små børn vil skulle have hjælp af ældre søskende eller forældre/bedsteforældre.
OBS! Kirken har oplevet meget stor interesse - så stor, at man nu opretter tilmeldinger for at I ikke skal risikere at stå i kø!
I kan tilmelde jer tidspunkterne kl. 10, kl. 11 og kl. 12. Skriv det ønsket tidspunkt, navn og det antal, I regner med at komme til logc@km.dk.
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET