Drop-in dåb

Konceptet drop-in dåb blev introduceret i 2017.

Som man måske har bemærket, er der for tiden ud mod Kongevejen - ved Blovstrød Kirke - opsat et stort banner med teksten ‘Drop-in dåb’. Foto: Flemming Nyberg/AOB

DROP-IN DÅB Mod Kongevejen ud for Blovstrød Kirke er der for tiden opsat et stort banner med teksten ‘Drop-in dåb’. Men hvad er drop-in dåb? Ved en drop-in dåb kan du komme ind fra gaden og lade dig døbe, og dermed bliver du en del af folkekirken.

Det er dog ikke muligt at benytte drop-in dåb i Blovstrød Kirke, men den 27. september er det muligt i Frederiksborg Slotskirke og den 4. oktober i Lillerød Kirke - begge dage mellem klokken 15:00 og 18:00.

En stor del af dem, der vælger drop-in dåben, har længe ønsket at blive en del af folkekirken. De fleste fortæller, at de vælger drop-ind dåben som en uformel indgang til folkekirken.

Konceptet drop-in dåb blev introduceret i 2017. Ved den første drop-in dåb blev mere end 30 mennesker døbt. Siden er ca. 1000 mennesker drop-in døbt i de danske folkekirker.

Ønsker du at blive døbt, så kontakt din lokale præst: Find din kirke her.

Ved dåb skal du altid medbringe billed-ID. Er du under 18 år, skal dine forældre være med. Du skal have fuldmagt fra begge forældre, så hvis kun den ene forælder deltager, skal du have fuldmagt med fra den anden.

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET