Ironman Copenhagen medfører ændringer i trafikken i bl.a. Nordsjælland og dermed også i Blovstrød.
IRONMAN Cykelrytterne kommer igennem Blovstrød nu på søndag den 18. august, og deltagerne er typisk almindelige motionister fra både Danmark og 70 andre lande, som har sat sig et kæmpe mål om at gennemføre en IRONMAN.
Trafikale udfordringer
Arrangørerne undskylder for de gener dette må medbringe. Det meste af cykelruten er der trafik mulig i modsatte retning end IRONMAN-deltager cykler. Det er endvidere muligt at krydse cykelruten visse steder ved hjælp af trafik-uddannet personale, der sluser biler over, når der ikke kommer IRONMAN-deltagere (hav tålmodighed og respekter/følg deres anvisninger).
Interaktivt kort: På følgende link kan du se cykelruten (rød), trafik mulig (grøn), afspærringer (orange) og bilsluser (blå prikker): llk.dk/m6uwf2 .
Arrangørerne anmoder sammen med Københavns og Nordsjællands Politi, samt Københavns og de Nordsjællandske kommuner, om at man benytter andre veje for at undgå kødannelse.
Her er cirka-tider for cykelruten:
Første atlet: Amager kl. 07.40, Østerbro kl. 07.50, Taarbæk kl. 08.05, Nærum kl. 08.15, Geels Bakke/Holte kl. 08.20, Blovstrød kl. 08.30, Gunderød kl. 08.45, Grønholt kl. 09.00, Humlebæk kl. 09.15, Rungsted kl. 09.30.
Sidste atlet: Nærum kl. 14.25, Geels Bakke/Holte kl. 14.45, Blovstrød kl. 15.05, Gunderød kl. 15.25, Grønholt kl. 15.55, Humlebæk kl. 16.25, Rungsted kl. 16.40, Skodsborg kl. 17.00, Taarbæk kl. 17.10, Hellerup kl. 17.25, Østerbro kl. 17.40.
Eventen arrangeres i samarbejde mellem Region Hovedstaden, Københavns Kommune, de Nordsjællandske kommuner, Wonderful Copenhagen, Politiet og IRONMAN Denmark.
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET