Man kan endnu nå at besøge “åbent hus” ved de 115 almene boliger, som opføres af Lejerbo tæt op ad Teglskoven.
ÅBENT HUS Lejerbo holder nu åbent hus på bebyggelsen her i Blovstrød, som vi omtalte forleden dag LÆS HER.
Der var åbent husi i går, tirsdag, den 30. april, men der er igen åbent på fredag, den 3. maj kl. 13:00-16:00 og mandag den 6. maj kl. 14:00-17:00. Deltagelse kræver ingen tilmelding - man møder blot op på Teglskoven 3-119, hvor man står klar til at svare på spørgsmål.
I salgsmaterialet står der bl.a.: Boligerne er beliggende i et meget naturskønt område lige op ad Teglskoven. Der er fokus på skønne ude- og fællesarealer. Derved får kommende beboere rig mulighed for at nyde naturen og dyrke fællesskabet. Samtidig er der kort afstand til Allerød og Blovstrød, med gode indkøbsmuligheder, skoler og foreningsliv.
De 115 boliger har fire forskellige boligstørrelser:
6 stk. 1-værelses på 44-56 kvm, husleje 4522 – 4541 kr.
22 stk. 2-værelses på 50- 64 kvm, husleje 5192 – 5213 kr.
25 stk. 3-værelses på 99-105 kvm i 2 plan, husleje 9720 – 10274 kr.
62 stk. 4-værelses på 105-112 kvm i 2 plan, husleje 10310 – 10857 kr.
Alle priser er ekskl. forbrug.
Hvis man er interesseret i boligerne, så kan man logge ind på Mit Lejerbo via hjemmesiden www.lejerbo.dk . Man er også velkommen til at kontakte kundeservice@lejerbo.dk, hvis man har brug for hjælp.
Klar 1. September i år
AOB skrev i vores sidste artikel, at boligerne var klar i slutningen af i år, men nu oplyses det, at boligerne står klar til indflytning allerede den 1. september 2024.
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET