Påsken i Blovstrød

Blovstrød Kirke har et stort program i forbindelse med påsken.

Blovstrød Kirke byder på mange spændende arrangementer i påsken. Foto: Flemming Nyberg /AOB

PÅSKEN Her er programmet for påsken i Blovstrød Kirke:

Palmesøndag den 24. marts kl. 10:00, højmesse ved Louise G. C. Spurlin-Roe.

Påskeskattejagt onsdag den 27. marts kl. 9:30-12:30
Sidste år var der stor tilslutning til påskeskattejagten – så det gør Blovstrød Kirke igen i år! I påskeskattejagten gælder det om at samle viden om påsken for at nå frem til skatten. Undervejs spiser man brød med Jesus (Skærtorsdag), kommer med Jesus helt ind i gravens mørke og fortsætter ud i lyset (Påskemorgen) i et hav af påskeliljer. Og derimellem er skattejagten krydret med masser af sjov, æggeløb for hele familien, besøg af påskeharen og en stor udendørstegneserie som finale. Skattejagten tager omkring 45 minutter og er for alle aldre.

Sidste år var der stor tilslutning til påskeskattejagten – så det arrangerer Blovstrød Kirke igen i år! Foto: Flemming Nyberg/AOB

Skærtorsdag den 28. marts kl. 17:00. Sen eftermiddagsgudstjeneste ved Louise G. C. Spurlin-Roe.
Efter gudstjenesten vil der blive serveret påskeinspireret middag i sognegården. Tilmelding til spisningen er nødvendigt, og man kan se mere herom på Blovstrød Kirkes hjemmeside eller på facebook.

Langfredag, den 29. marts, kl. 10:00, gudstjeneste ved Kristine Krarup Ravn. Medvirkende er CoMa kvartetten, som spiller Josephs Haydns berømte strygekvartet til gudstjenesten. Joseph Haydn var en efterspurgt komponist i hele Europa, da han i 1786 blev bedt om at komponere et stykke musik til langfredagsgudstjenesten i Cadiz, Spanien. Den fromme Haydn påtog sig med store ærefrygt opgaven og omsatte Jesu sidste syv sætninger, da han hang på korset langfredag til et af de mest originale værker i hele musikhistorien.

De fire musikere spiller alle på originalinstrumenter, dvs. instrumenter, der lyder og ligner de instrumenter, som Haydn skrev sin musik for. Pressefoto

CoMa-kvartetten har med stor succes spillet dette værk omkring 100 gange i hele landet, og også direkte på P2. De fire musikere spiller alle på originalinstrumenter, dvs. instrumenter, der lyder og ligner de instrumenter, som Haydn skrev sin musik for. Her bliver spillet med hestehår på fåretarme!

Påskedag, søndag den 31. marts kl. 10:00 ved Kristine Krarup Ravn. Medvirkende på trompet er Finn Skaaning.

Anden påskedag, mandag den 1. april kl. 19:30 ved sognepræst Kristine Krarup Ravn og med et glas i våbenhuset.


SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET