Ingen zebraer på engen

I går var det den 1. april, så derfor var der ingen zebraer eller køer på Blovstrød Enge.

Det var en aprilsnar - så derfor var der ingen zebraer på Blovstrød Enge - ej heller ingen køer. Foto: Flemming Nyberg/AOB

APRILSNAR I går var det som bekendt den 1. april, og derfor havde AOB igen i år drevet gæk med sine læsere. Vi havde fortalt historien om fluerne, som ikke sætter sig på zebraer, fordi de bliver forvirret af striberne og ikke kan finde ud at lande på dyret. Denne historie er videnskabelig ganske sand , men at det skulle forhindre at fluerne ikke sætter sig på køerne er så en aprilsnar.

I løbet af dagen var flere af vores læsere gået en forgæves tur ned til engen for at betragte de smukke zebraer. Men langt de fleste havde dog gennemskuet, at der var tale om en aprilsnar, hvilket bl.a. tydeligt fremgår af de kommentarer, som tikkede ind på Facebook.

I går ville AOB se om zebraerne godt kunne lide gulerødder - og med lidt tålmodighed lykkedes det at få serveret en lille pose med de saftige rødder. -Åhhh nej! Det er jo sandt - der var jo ingen zebraer i går. Manipuleret foto: Flemming Nyberg/AOB

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET