Fastelavnsfest trodsede slud og kulde

Traditionen tro blev der i går fejret stor fastelavnsfest i Blovstrød.

Især de mindste måtte kæmpe længe med det sidste bræt fra tønden. Foto: Tommy S. Petersen

FASTELAVNSFEST Traditionen tro blev der i går fejret stor fastelavnsfest i Blovstrød. Også selvom vejret ikke just var det bedste. Først en festlig gudstjeneste i kirken, hvor årets konfirmander mirakuløst fik en blind mand til at se, hele kirken sang fastelavnskanon, og alle hørte hvordan det nye orgel også kan spille fastelavns-sange.

Bagefter samledes alle på gårdspladsen foran sognegården, hvor der var hængt adskillige tønder op på rad og række. Hurtigt var voksentønden nede, mens især de mindste måtte kæmpe længe med det sidste bræt.

Til sidst lykkedes det at få tønden slået helt i stykker, og ud faldt mange lækkerier. Foto: Tommy S. Petersen

Traditionen tro blev der fejret stor fastelavnsfest, selvom vejret ikke just var det bedste. Foto: Emma Daa

FDF-orkestret spillede op så alle fik varmen – i hvert fald i øregangen -  og bare sølle ti af Rustikbagerens 300 fastelavnsboller lå tilbage på fadet efter det store ryk ind. Alt i alt en fantastisk formiddag - og nu begynder fasten.

Bare sølle ti af Rustikbagerens 300 fastelavnsboller lå tilbage på fadet efter det store ryk ind. Foto: Flemming Nyberg/AOB

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET