Mere om hastighederne på Sandholmgårdsvej

Vores artikel forleden dag om hastighederne på Sandholmgårdsvej har givet mange reaktioner.

De etablerede bump ved overgangsfeltet ved T-kydset ud for Blovstrød Allé har ingen effekt - næsten igen overholder max-hastigheden på 50 km/t på dette sted. Arkivfoto: Flemming Nyberg/AOB

HASTIGHEDER I onsdags bragte vi et indlæg om hastigederne på bl.a. Sandholmgårdsvej, hvilket har givet en del raktioner til AOB på Facebook. Kommentarerne til artiklen kan deles i 2 punkter: Hastigheden på selve Sandholmgårdsvej og fodgængerovergangen ved T-krydset Sandholmgårdsvej/Blovstrød Allé.

Hastigheden på Sandholmgårdsvej
I forbindes med vores artikel har man givet udtryk for, at det er uforståeligt, at man på Kongevejen kun må køre 50 km/t men på Sandholmgårdsvej må køre 60 km/t. Der er noget, som ikke hænger sammen!

På Facebook skrive en blovstrødborger således: “Jeg bor selv på Sandholmgårdsvej og oplever dagligt den heftige trafik. Jeg tog det også op på Borgermødet i Blovstrød forleden uge, om det ulogiske i at der kun må køres 50 km/t på Kongevejen, men 60 på Sandholmgårdsvej. Jeg påpegede også, at de skulle tage det med om trafiktæthed, der er nemlig en måling igang lige nu.”

En anden borger skriver: “Jeg ser og hører køretøjer på vejen hele dagen. Biler og lastbiler kører generelt alt for hurtigt. Jeg tror, at jeg kan tale for alle på Sandholmgårdsvej: Vi har et klart ønske om nedsættelse af hastigheden. 50 km/t fra lejeren til krydset - ja tak.”

T-krydset ud for Blovstrød Allé
Ved fodgængerovergangen ud for T-krydset Blovstrød Allé er hastigheden lokalt dog sat ned til 50 km/t, men det har overhovedet ingen effekt - mange kører også her langt mere end 60 km/t, idet de udførte bump er valgt alt for bløde. Kommunens argument for ‘de bøde bump’ er af hensyn til busserne, men så man etablere en hel anden løsning.

En Blovstrødborger har således sagt: “Sæt to ‘stærekasser’ op! Det er det eneste der vil give resultat.”

En anden læser skriver: ”Vi går meget ofte i skoven. Vi har aldrig oplevet biler holde tilbage ved fodgængerfeltet. Jeg bliver ængstelig, når jeg tænker på, hvad der skal til, FØR der gøres noget for at øge trafiksikkerheden, for de der skal krydse vejen - bl.a. alle spejderne LÆS HER.

AOB og andre har tidligere foreslået et lysreguleret overgang med ‘selv tryk’, hvor der kun bliver rødt for bilisterne, når fodgængerne aktiverer det røde stoplys LÆS HER. Det er en løsning, man bl.a. ser på Kongevejen i Virum.

Flere læsere har foreslået, at der etableres en fodgængerovergang med et lysreguleret ‘selv-tryk’, hvor der kun bliver rødt for bilisterne, når fodgængerne aktiverer det røde stoplys. Manipuleret foto: Flemming Nyberg/AOB

Og så til slut lige en ‘grim’ historie: AOB har tidligere selv oplevet, at en bilist i fuld fart er kørt helt over i venstre side af vejen - altså i modsatte kørebane, for totalt at undgå det iøvrigt bløde bump -det er jo helt galt! Manipuleret foto: Flemming Nyberg/AOB

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET