Bliv klogere på krigen

Foredrag om Ukraine og konflikten med Rusland.

Carl Plesner ved fronten i øst Ukraine og står for foredraget, der finder sted i Blovstrød Sognegård. Privat foto

FOREDRAG Allerød, Blovstrød, Engholm, Lynge-Uggeløse og Lillerød kirker er gået sammen om at afholde en række foredrag om Ukraine og konflikten med Rusland. Der afholdes i alt fire foredrag:

  • Det første foredrag afholdes af Anna Libak den 16. januar klokken 19:00 i Engholmkirken.

  • Det andet foredrag afholdes af Carl Plesner, der finder sted den 1. februar klokken 19:00 i Blovstrød Sognegård.

  • Det tredje foredrag afholdes af Signe Danielsen den 21. februar klokken 19:00 i Lillerød Sognegård.

  • Det fjerde og sidste foredrag afholdes af Jens Worning den 14. marts klokken 19:00 i Lynge Præstegårdslænge.

Om Carl Plesners foredrag i Blovstrød
Carl Plesner, konfliktmægler og krisekommunikationsspecialist, har boet i Ukraine i en årrække og kender landet særdeles godt, både på godt og på ondt. Han vil i sit foredrag give en førstehåndberetning fra situationen i det krigshærgede land, hvor han fortsat bor og arbejder med at støtte mennesker i at håndtere kriser og eftervirkningerne af krigen fredeligt gennem dialog.

Sammen med sin ukrainske kone har han bl.a. udviklet og ledet ”the Peace Engineer Projekt”. De såkaldte fredsingeniører arbejder over hele Ukraine med at støtte mennesker og lokalsamfund i at løse konflikter samt at heale de voldsomme eftervirkninger af krig fredeligt gennem dialog. Samtidig er de også begyndt at se fremad: Hvad gør man for at reintegrere soldater, som har været årevis ved fronten og pludselig skal hjem og leve helt almindelige liv?

”The Peace Engineer Project” modtog d. 11. november 2023 danske LIVIA fondens pris for med overraskende dristighed at handle konstruktivt midt i tilsyneladende håbløse samfundskonflikter med en konstruktiv, ikke voldelig tilgang.

Foredraget finder som nævnt sted torsdag den 1. februar kl. 19:00 i Blovstrød Sognegård, og foredraget er gratis, og alle er velkomne til at deltage.

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET