En god tradition fortsætter Sankt Hansaften ved Blovstrød-banen 

Traditionen tro holder borgmesteren også i år ‘båltalen’ ved Blovstrødbanen, men det vides dog endnu ikke om bålet tændes pga brandfaren.

Den traditionelle kørsel Sankt Hansaften imellem Blovstrødhallen og Storkevad finder sted fra ca. 18:30 til ca. 21:30 efter behov. Det er dog endnu et spørgsmål om der i år tændes bål. Pressefoto

SANKTHANSFEST Blovstrødbanen afvikler også i år sit traditionelle Sankt Hans-arrangement og kører fra Blovstrødhallen til Storkevad hele aftenen. Kørslen sker imellem Blovstrødhallen og Storkevad fra ca. 18:30 til ca. 21:30 efter behov.

Der bliver også holdt båltale ved borgmester Karsten Längerich, men om der bliver tændt noget bål (pga af brandfaren) - er endnu ikke afklaret, fortæller Ebbe Markholm (sikkerhedsansvarlig) til AOB.

Programmet på fredag se således ud:

  • Kl. 18:30 kører Blovstrødbanens tog fra Blovstrødhallen til bålpladsen efter behov, det vil sige cirka hvert 15. minut.

  • Kl. 20:45 holdes båltalen af borgmester Karsten Längerich.

  • Herefter er der fællessang med midsommervisen. 

  • På bålpladsen sælges kaffe, the, øl, sodavand og kage m.v., og for børnene er der arrangeret snobrødsbagning 

Aflyser ikke arrangementet
Blovstrødbanens arrangører oplyser: Hvis tørken varer ved, og der fortsat er afbrændingsforbud, kan santkhansbålet og snobrødsbagning ikke gennemføres. Men resten af arrangementet gennemføres. 

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET