Minikonfirmand i Blovstrød Kirke

Minikonfirmandordningen giver gode muligheder for, at børn i lokalområdet kan komme til at lære deres egen sognekirke nærmere at kende. 

Minikonfirmandordningen er helt sin egen. Den er et frivilligt, kirkeligt tilbud til børn på 3. klasses niveau og har eksisteret i ca. 20 år. Foto: Blovstrød Kirke

MINIKONFIRMANT Minikonfirmandordningen er helt sin egen. Den er et frivilligt, kirkeligt tilbud til børn på 3. klasses niveau og har eksisteret i ca. 20 år. Ordningen giver gode muligheder for, at børn i lokalområdet kan komme til at lære deres egen sognekirke nærmere at kende gennem leg og aktiviteter. 

Det overordnede ansvar for undervisningen i Blovstrød Kirke i år har sognepræst Louise Grandjean Coster Spurlin-Roe. Kirkens organist sørger for sang og musik, og så har vi frivillige hjælpere med til at hygge om os. I fællesskab arbejder vi på at være kirke i børnehøjde. Og det gør vi med lysandagt, bibelske fortællinger, kirkeløb, salmesang og diverse aktiviteter og leg såvel inde som ude.

Minikonfirmanderne tager det gamle hus under grundig lup og bruger både tidsmaskine og fantasi undervejs. De øver sig ihærdigt på at være moderne disciple i halvanden time fredag eftermiddag. Det hverken kan eller skal gå stille af. Spørgsmålene står i kø, og snakken fortsætter livligt ovre i sognegården, når vi hygger os med kage og saftevand.

Så … faktisk er det ret sejt at være minikonfirmand.
Og hvis I vil med, så starter minikonfirmand op i Blovstrød Kirke fredag, den 14. april kl. 14:00-15:30 med sidste gang, fredag den 16. juni. Tilmeld jer hos sognepræst Louise G. C Spurlin-Roe på mail: logc@km.dk eller ring og hør nærmere på tlf.: 51 83 90 11. 

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET