Hvem fik Frivillighedsprisen 2023?

Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget havde i år en svær opgave med at udpege modtageren af Frivillighedsprisen.

Frivillighedsprisen 2023 blev delt af to frivillige fra Red Barnet. Foto: Allerød Kommune

FRIVILLIGHEDSPRISEN Der var i år mange indstillede kandidater, så  Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget havde en svær opgave med at udpege modtageren af Frivillighedsprisen 2023.

Der var kommet mange bud på modtagere, som hver og én yder en stor frivillig indsats i Allerød. Men det blev frivillige fra Red Barnet, som modtog Frivillighedspris 2023, og den blev delt af to frivillige fra Red Barnet - her kan man læse udpluk fra indstillingerne af prismodtagerne Poul Gerelle og Henry Martensen.

  • Paul Gerelle: Frivillig i Red Barnet siden 2020 - stiller op ved sommerlejr, i genbrugsbutikken og i familieoplevelsesklubben. Paul har øje for den enkelte deltager og spotter hurtigt, hvor der er brug for ekstra opmærksomhed. Som handyman i Red Barnets genbrugsbutik, hjælper Paul med at løfte de tungeste ting, han reparerer småting og hjælper med at gøre butikken til en rar, sikker og tilgængelig arbejdsplads. 

  • Henry Martensen: Lejrleder i Red Barnet til stor glæde for udsatte børn og deres familier i Allerød Kommune. Der ligger mange timers arbejde i at få koordineret fundraising, frivillige, lokation, aktiviteter, kontakt til kommune og familier mv. 60 deltagere fra udsatte familier nød godt heraf på sommerlejren i Faxe i år. Ud over hans indsats for Red Barnet Allerød med fokus på børn i udsatte positioner, har han i flere år også været engageret i en sommerferie-madaktivitet for børn og unge. 

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET