Den 31. oktober sker der noget helt særligt i Blovstrød.
HALLOWEEN Den 31. oktober er noget helt særligt i Blovstrød. Alle byens børn går fra dør til dør og råber "slik eller ballade", og mange haver og huse er uhyggeligt udsmykket med blod, edderkopper og zombier.
Men i år bliver der et helle midt i alt det uhyggelige! I år bliver der et sted med lys midt i mørket. I år bliver der et sted, hvor kærligheden, hjertegløden viser sig stærkere end døden og uhyggen. Blovstrød Kirke holder nemlig englevagt den 31. oktober kl. 18:30-20:30 i Blovstrød Kirke.
Sognepræst Kristine Krarup Ravn fortæller: ”Alle børn og voksne er meget velkomne. ‘Morskaberne’ hjælper med at lyse kirken op i de smukkeste farver, kirkerummet bliver fyldt af himmelsk musik, der vil være engleklædte konfirmander, der med små poster modsiger ondskaben – og så er der slik til alle børn - uanset om de laver ballade eller ej.
Så se endeligt forbi kirken på jeres tur rundt i byen og bliv mindet om, at lyset skinner i mørket - og mørket greb det ikke!”
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET