Gratis tilbud om kor

Kære børn i 2., 3. og 4. klasse. Elsker du at synge? Kunne du tænke dig at lære noder, tage med ud at optræde til korstævner med børn fra hele Danmark?

Blovstrød Kirke har tre forskellige kor for børn i alle aldre. Spirekoret for de mindste fra 0. til 1. klasse, børnekoret 2. - 4. klasse og juniorkoret for de ældste. Foto: Kristine Krarup Ravn

SANGGLADE BØRN Blovstrød Kirke inviterer til gratis tilbud om kor. Man skriver:
“Kære børn i 2., 3. og 4. klasse. Elsker du at synge? Kunne du tænke dig at lære noder, tage med ud at optræde til korstævner med børn fra hele Danmark, og når du bliver stor måske få fritidsarbejde med at synge til gudstjenester i Blovstrød Kirke?”

Tre forskellige kor
Blovstrød Kirke har tre forskellige kor for børn i alle aldre. Spirekoret for de mindste fra 0. til 1. klasse, børnekoret 2. - 4. klasse og juniorkoret for de ældste. Vi savner nogle flere sangglade børn til børnekoret. På grund af corona er der meget få, og der er af samme grund heller ikke store Spirekorbørn, som lige nu står klar til at rykke op i Børnekoret.

Kirken skriver videre: “Man kan for eksempel prøve at være med efter sommerferien og frem til vores optræden til høstgudstjenesten den18. september. Ved sæsonstart får man også listen over årets begivenheder (korstævner, koncerter mm.) På den måde kan man nå at få et indtryk og mærke efter, om det kunne være noget for én at gå til kor.

Skriv og hør nærmere til Rose på rosemariakor@gmail.com

Vi håber at se jer efter sommerferien - jo flere vi er des sjovere bliver det at synge sammen

God sommer til alle!

Fra Kristine Ravn, sognepræst ved Blovstrød Kirke og korleder Rosemaria Rex.”

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET