Hold ferie med ro i maven

Skal dit hus være alene hjemme i sommerferien - så benyt NABOHJÆLP.

Er du en af dem som tænker Nabohjælp, før du skal på ferie, er du allerede godt på vej. Foto: Nabohjælp

FERIEKLAR Sommerferien er lige om hjørnet, og det betyder måske, at dit hus skal være alene hjemme. Inviter de naboer, du stoler på, til at blive dine faste feriehjælpere i Nabohjælps app. Så kan du tage afsted med ro i maven.

Du kan tilmelde dig Nabohjælp gratis ved at hente appen på Google Play eller Appstore. Appen giver dig: Netværk med alle nabolagets nabohjælpere. Adgang til at skrive, læse og kommentere advarsler i dit nabolag.

Forbered dit hus og snyd tyven
Er du en af dem, som tænker Nabohjælp, før du skal på ferie, er du allerede godt på vej. Men inden du tager afsted, kan du også klæde dit hjem rigtigt på til at være alene hjemme. Det skal nemlig ligne, at du skam er hjemme, for så kommer tyven ikke hos dig.

Her er en tjekliste når din bolig skal være alene hjemme:

  • Fjern dine værdier fra vinduerne, så tyven ikke spotter dem

  • Lad det rode lidt i haven og efterlad gerne opvask i køkkenet

  • Brug automatisk tænd/sluk til lyset og radio eller tv

  • Træk gardinerne for i soveværelset, men ikke i hele huset

  • Luk og lås evt. dørene inde i huset, så tyven ikke får overblik

  • Og husk så at fortælle dine feriehjælpere, hvornår du er væk. Brug feriekalenderen under Feriehjælp på appen, så de får påmindelser undervejs og nabohjælpen ikke bliver tilfældig.

Tjekliste når du feriehjælper naboen
Når det er din tur til at passe naboens hjem, er din fornemmeste opgave at få det til at se ud som om, der er nogen hjemme. 

  • Smid lidt skrald i skraldespanden uden for og kør den på plads, hvis den står og flagrer

  • Tøm postkassen eller skub posten helt ind

  • Parker din cykel eller bil i indkørslen

  • Hvis du kan, så gå en runde om huset for at se, om alt er ok

  • Send Alt-ok beskeder til naboen via appen, så han eller hun trygt at holde ferie.

Få styr på feriehjælpen med Nabohjælps app
Hent appen på GOOGLE PLAY eller APP STORE og få koordineret feriehjælpen med de nabohjælpere, du selv vælger.

  • Når du tager afsted og opretter din ferie på appen, får dine feriehjælpere besked.

  • Feriehjælperne får skiftevis påmindelser om at tjekke dit hus, indtil du er hjemme igen.

  • Feriehjælperne kan sende dig Alt-ok-beskeder via appen, og både du og dine feriehjælpere kan give bekeder om ferien, som alle feriehjælpere kan læse.

Det koster ikke noget at være med i Nabohjælp.

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET