Der er velkomstreception søndag, den 6. marts kl. 11:00 i sognegården.
NY ORGANIST Blovstrød Kirke får ny organist pr. 1. marts. - altså i dag. Navnet er Yoko Andersen, som kommer fra en mindre deltidsstilling i Strø og Gørløse Kirker.
Yoko blev færdig med organistuddannelsen ved Sjællands Kirkemusikskole i Roskilde i 2014. Siden da har hun været tilknyttet forskellige kirker i Nordsjælland. Yoko har en bred faglig profil: Foruden orgeluddannelse er hun også uddannet i korledelse og ledelse af babysalmesang.
Blovstrød Menighedsråd glæder sig til at byde Yoko velkommen, og inviterer derfor til velkomstreception søndag, den 6. marts kl.11:00 i sognegården, umiddelbart efter Yokos første gudstjeneste i kirken.
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET