Thomas Kingo - en musikalsk billedfortælling i Blovstrød Kirke

I ord og billeder - akkompagneret af levende musik - fortæller Søren Voigt Juhl og Viola Chiekezi om Thomas Kingo og hans rolle som digter og præst.

Der er foredrag og koncert ved Søren Voigt Juhl og Viola Chiekezi. Pressefoto

ORD OG BILLEDER Torsdag, den 17. februar kl.19:30 er der foredrag og koncert i Blovstrød Kirke ved Søren Voigt Juhl og Viola Chiekezi.

I ord og billeder – akkompagneret af levende musik – fortæller Søren Voigt Juhl og Viola Chiekezi om Thomas Kingo og hans rolle som digter og præst i enevældens Danmark. Der trækkes tråde fra Luthers reformation til den gryende vækkelse i pietismen.

Man vil bl.a. høre om væversønnen Kingo, der indynder sig hos konge og adel og bliver biskop i Odense, om Kingos værker lige fra muntre og humoristiske ungdomsskriblerier til krasse og kraftfulde salmer og om tiden efter Luthers reformation, der fører til barok og enevælde i Danmark.

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET