For tiden lusker der en person rundt i Blovstrød og registrerer, hvad der er i de forskellige boliger.
UBEHAGELIGT I dag, torsdag, har der igen været en indbrudstyv på spil på Drabæksvej. Efter beskrivelsen er der helt klart tale om den samme person, som i fredags luskede rundt i en anden have på samme vej LÆS HER. Tyven blev i haven antastet af genboen, og det kom til et voldsomt skænderi, som endte med, at tyven stak af, hvorefter politiet blev kontaktet.
Kunne ikke arrestere tyven
Det oplyses endvidere, at politiet fangede ham et andet sted i Blovstrød, men kunne ikke arrestere ham, da han ikke havde værktøj på sig og ikke nåede at bryde ind.
AOB har forespugt politiet, om vi måtte gengive et vellignende foto af indbrudstyven, men det måtte vi ikke. Derimod måtte vi gerne beskrive personen, som vi hermed gentager:
Tyven er i alderen omkring 25 år, ca. 175 cm høj og mørk i huden med sort hår og med et sort, mindre overskæg.
Personen bar en sort jakke, blå cowboybukser og sorte joggingsko med hvide såler. Han havde en tom, sort rygsæk og havde tilsyneladende kontakt med en anden person via en mobiltelefon med Apple-høretelefoner.
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET