Efter sommerferien - fra den 14. august - vil Spildopmagerne starte op igen. Det kræver dog fremover en tilmelding fra borgerne.
SPILDOPMAGERNE En gang om måneden har Spildopmagerne siden 1974 samlet papir, pap og flasker samt salgbare loppeting ind fra alle husstande her i Allerød Kommune.
Indsamlingen har dog ligget stille i over et år, delvis på grund af corona-situationen, men også fordi Allerød Kommune har findført et nyt affaldssystem.
Det har medført, at man ikke mere har behov for at køre med mere end 20 lastbiler gennem hele kommunen, fordi der ikke er tilstrækkeligt mange genstande til at fylde bilerne op.
Det kræver fremover tilmelding
Fra den 14. august vil Spildopmagerne i stedet køre med få mindre varebiler til indsamlingerne. Det kræver også fremover en tilmelding fra borgerne, så man ikke skal køre forgæves men heller ikke glemmer noget undervejs.
Indsamlingsdatoer er føgende:
14. august
11. september
10. oktober
13. november
11. december
8. januar 2022
Sommersalg
Tilmelding kan ske HER eller via Allerød Kommune. Det er også muligt at indtale en besked på telefonsvarer 60 87 20 90.
Tilmeldingsfristen til første indsamling er den 9. august, så man kan nå at planlægge de nye ruter.
Søndag, den 27. juni slutter Spildopmagerne sæsonen af med sommersalg med ‘ekstra gode priser’ fra klokken 10:00 til 12:30.
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET