Fra nu på søndag begynder Blovstrød-banen igen at køre og med første afgang kl. 11:00 fra Blovstrødhallen.
VETERANTOG Fra på søndag begynder Blovstrødbanen igen at køre og med første afgang kl. 11:00 fra Blovstrødhallen, og veterantoget har afgang hver hele time frem til klokken 15:00.
"Man kører hver anden søndag frem til efterårsferien, dvs. følgende datoer:
Juni – 13. og 27.
Juli – 11. og 25.
August – 8. og 22.
September – 5. og 19.
Oktober – 17. og 24. (efterårsferien)
Den traditionelle kørsel Sankt Hans-aften er i år aflyst.
Piserne er: Barn 30 kr. og voksen 40 kr. Man opfordres til, at der så vidt muligt betales med MobilePay.
Ophold undervejs
Ved Oscar Jensens Bro har passagererne mulighed for at stige af og gå en tur i området ved Allerød Sø eller søge op på højen, og tage tilbage med et senere tog. Toget gør ophold på Teglværket, hvor der er mulighed for at gå på opdagelse i remisen eller omkring pottemageriet. Ved det gamle snedkeri - nu velfærdsbygning for banens frivillige - kan publikum nyde mad og drikke – også gerne medbragt.
Fra den flotte postvogn sælges is, kage samt kolde og varme drikkevarer. For de interesserede har man et fint udvalg af jernbanelitteratur, postkort og plakater, ligesom der sælges togkasketter i størrelser til de mindste. Al overskud går til drift og vedligehold af Blovstrødbanen.
Aktive medlemmer efterlyses
Blovstrødbanen oplyser: "Vi har i 2020 brugt tid på flere store sporarbejder og på vedligeholdelse af toget. Vi kan godt bruge flere aktive medlemmer, både til vedligeholdelse af toget, sporet og kontorarbejde, og man behøver ikke at have erfaring inden for jernbane, for vi uddanner nemlig selv personalet."
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET