Utilsigtede fremtidige nabostridigheder i vores boligområde grundet manglende kendskab til støj fra varmepumper.
En luft-til-vand-varmepumpe består af en ‘inde-del’ og en ‘ude-del’. Man skal være opmærksom på, at ude-delen larmer, og at der er stor forskel på de modeller, der er på markedet (op til 10 dB i forskel), hvilket svarer til en oplevet fordobling af lydstyrken. Temafoto
VARMEPUMPESTØJ En Blovstrød-borger skriver til AOB og er bekymret for utilsigtede fremtidige nabostridigheder i vores landsby grundet manglende kendskab til støj fra varmepumper.
I går, onsdag den 7. april, åbnede Energistyrelsen for muligheden om at søge tilskud i Bygningspuljen. “I den forbindelse er det meget sandsynligt, at der i Blovstrød vil være mange, som ansøger om konvertering fra naturgas til luft-til-vand-varmepumper”, siger borgeren og fortsætte: “Der er nemlig store tilskud at hente, og så er der en massiv markedsføring for varmepumper lige nu i flere medier og på nettet.
Jeg har personligt et 22år gammelt fyr, så jeg har selvfølgelig også kigget på en varmepumpe - og hvis ikke jeg var bevidst om støj kunne jeg let komme til at placere udedelen til en luft/vand varmepumpe lige ud for naboens to børneværelsesvinduer og deres primære terrasse. Matriklen er smal, så der ville kun være ca. 5 meters afstand. Derudover er mange af Blovstrøds 60er- og 70er-ejendomme dårligt lydisoleret.”
“Bygningsreglementet kræver, at der maksimalt må være 35 dB fra installationer ved skel. Dog skal man huske på at 35 dB stadig kan opleves som irriterende, hvis man sidder på sin terrasse og skal hører på det i længere tid,” oplyser borgeren, som siger videre:
“Folk skal være opmærksom på, at ude-delen larmer, og at der er stor forskel på de modeller, som der er på markedet - op til 10 dB i forskel - hvilket svarer til en oplevet fordobling af lydstyrken. Vil man mindske støjen kan man med fordel vælge en af de mere støjsvage modeller, men ligeså vigtigt: vælg et anlæg, som er dimensioneret for en større effekt, end man egentlig har behov for - herved undgår man at udedelen kører ved høje omdrejninger, som er det der skaber støjen.”
Energistyrrelsen har udarbejdet et værktøj vedr. støj fra varmepumper, som man med fordel kan linke til: http://stoejberegner.ens.dk/. Det er et rimelig simpelt værktøj, men forudsætter, at man som bruger ved hvor mange decibel støj der kommer fra udedelen, og det er ikke helt så simpelt at finde ud af. De lyddata, som fremgår af databladene, er nogle gennemsnitstal. Man bør benytte den støj, som maskinen vil lave for netop den valgte specifikke installation. Det vil sige, at man skal kende til den effekt maskinen skal levere, og herefter kan man f.eks. kontakte salgsafdelingen hos producenten og få oplyst den præcise lyddata.
For en almindelig forbruger kan det værre kompliceret at benytte støjberegneren, så for at være på den sikre sidde foreslås, at man indtaster f. eks 60 dB . Det er den støj de mest larmende på markedet kan forventes at støje. Det er langt bedre end at man slet ikke får det undersøgt.
Man skal være opmærksom på, at generelt kan man maksimalt placere varmepumpens udedel 15 meter væk fra inde-delen.
Ved f.eks. rækkehuse bør man tage højde for at støjen fra flere anlæg forstærker det samlede lydtryk. Er der eksempelvis to maskiner, som hver for sig ved skel støjer 35 dB, så vil det samlede lydtryk faktisk være 38 dB. Er der tre maskiner, ville støjen være 40 dB.
Læs også denne artikel HER.
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET