Pludseligt intet vand!

Forbrugerne i Blovstrød har flere gange desværre oplevet, at der pludselig ikke har været noget vand i hanen.

Blandt andet på grund af el-svigt har Blovstrød-borgerne måtte undvære vand i hanen. Foto: AOB

Blandt andet på grund af el-svigt har Blovstrød-borgerne måtte undvære vand i hanen. Foto: AOB

VANDSVIGT Forbrugere i Blovstrød har desværre oplevet flere gange, at der pludselig ikke har været noget vand. De to seneste gange skyldes årsagen dog en pludselig afbrydelse af elforsyningen.

I den forbindelse oplyser vandværkets bestyrelse:
Tidligere afbrydelser af vandforsyningen har været i forbindelse med en ombygning af vandværkets iltningstårn og beluftningssystem.

Strømsvigt
Blovstrød Vandværk får sammen med ca. halvdelen af Blovstrød leveret strøm fra en transformer i Birkerød, mens resten af Blovstrød får strøm fra Lillerød, og ca. halvdelen af Blovstrød oplevede derfor, at de ikke havde vand men stadig strøm.

Normalt vil det kun tage mindre end 5 minutter at få vand fra Lillerød Vandværk via Blovstrøds nødforsynings-ledning på Sortemosevej, fordi åbningen kan udføres med vandværkets fjernbetjente regulerings- og overvågningssystem.

I forbindelse med ombygningen af iltningstårnet i januar og februar har vi fået vand fra Lillerød Vandværk, men i øjeblikket leverer Blovstrød Vandværk det ‘lånte’ vand tilbage til Lillerød Vandværk, hvorfor det tager lidt længere tid at åbne nødforbindelsen (dog normalt mindre end 10 min.), fordi man fysisk skal ud i brønden på Sortemosevej og omstille ventiler.

Bestyrelsen skriver på værkets hjemmeside: “Vi beklager den pludselige afbrydelse af vandforsyningen, som vi de seneste gange desværre ikke har haft indflydelse på.”

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET