Seks elitesvømmere får nu lov til at træne i Blovstrød Svømmehal

Byrådet har besluttet at åbne svømme-hallen for professionel idræt så hurtigt som muligt - måske allerede i morgen.

Der arbejdes på, at svømmehallen kan åbnes til elitetræning fra i morgen, tirsdag, den 2. juni. Arkivfoto: AOB

Der arbejdes på, at svømmehallen kan åbnes til elitetræning fra i morgen, tirsdag, den 2. juni. Arkivfoto: AOB

ELITESVØMNING Seks elitesvømmere får nu lov til at træne i Blovstrød Svømmehal, idet et flertal i byrådet besluttede torsdag aften at åbne Blovstrød Svømmehal for professionel idræt så hurtigt som muligt.

Det betyder, at fire elitesvømmere fra svømmefællesskabet Sigma Swim samt de to elitesvømmere, Jeanette Ottesen og Christoffer Andersen, der svømmer i henholdsvis Farum og Søllerød, kan genoptage træningen i deres nærmiljø.

“Det her handler kun om at åbne for elitesvømmere, andet har vi ikke fået lov til endnu i svømmehallerne. Ved at åbne Blovstrød Svømmehal støtter vi vores lokale elitesvømmere, og det er stort set omkostningsfrit for kommunen, sagde formand for Kultur- og Idrætsudvalget Merete Them Kjølholm på byrådsmødet.

Både Sigma Swim Allerød og Dansk Svømmeunion havde henvendt sig til kommunen med ønsket om at få lov til at træne i Blovstrød Svømmehal, så elitesvømmerne i nærområdet bedre kunne få deres hverdag til at hænge sammen.

Og udvalget havde forud for byrådsmødet netop indstillet den løsning.

Erik Lund udtalte ved byrådsmødet: “Det er Danmarks største svømmeklub, og elitesvømmerne viser vejen for den ungdom, der forhåbentlig også kan komme til om et par uger. Og tænk på alle de penge, vi har sparet, mens svømmehallen har været lukket. Det her er et rigtig godt tiltag.”

Sigma Swims rengøringspersonale skal stå for rengøringen, og det er sædvanligvis Allerød Kommune, der betaler den udgift. Men i det forslag, som byrådet nu har vedtaget, er det anført, at Sigma Swim Allerød selv betaler udgifterne til rengøring. Allerød Kommunes tekniske personale sørger dog for åbning og drift af bassinet.

Formanden for Sigma Swim Allerød, Louise Krag Andersen, glæder sig til, at der nu igen kommer liv i Blovstrød Svømmehal. Her er hun fotograferet sammen med borgmester Karsten Längerich i forbindelse med udvidelsen af hallen sidste år. Foto: AOB

Formanden for Sigma Swim Allerød, Louise Krag Andersen, glæder sig til, at der nu igen kommer liv i Blovstrød Svømmehal. Her er hun fotograferet sammen med borgmester Karsten Längerich i forbindelse med udvidelsen af hallen sidste år. Foto: AOB

I følge Allerød Nyt så siger Louise Krag Andersen, der er formand for Sigma Swim Allerød: “Vi er super glade for, at vi har et bassin her i lokalområdet, som er godkendt til Team Danmark-svømning, og som byrådet nu har givet grønt lys til, at vi kan bruge. Vi håber på, at det allerede kan blive fra i morgen tirsdag den 2. juni.

Hun understreger, at det ikke Sigma Swim Allerød, der har bestemt, hvilke svømmere, der skal i vandet. Det har været Team Danmarks beslutning. Men klubben har ønsket, at en god håndfuld af elitesvømmerne kunne træne i Blovstrød Svømmehal.”

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET