Frans af Assisi i det 21. århundrede

Den 12. marts kl. 19:00 får Blovstrød Kirke besøg af pastor emeritus Erik Strid.

Sognepræst Mathias Harding: “Det bliver spændende at høre Erik Strids tanker om Frans af Assisis relevans for vores dages samfund.” Foto: Kristendom

FOREDRAG  Torsdag, den 12. marts kl.19:00 får Blovstrød Kirke besøg af pastor emeritus Erik Strid.

Denne foredragsaften indledes med en kort andagt i kirken v. pastor emeritus Erik Strid. Herefter vil Strid i sognegården holde foredrag om, hvad der gør Frans af Assisi til en, som på en næsten voldsom måde både inspirerer til eksistentiel dialog og enkel udadrettet handling. Og dette samtidig med, at Frans’ intense religiøsitet taler meget stærkt til mange mennesker i dag – Erik Strid inklusive.

Sognepræst Mathias Harding fortæller i den forbindelse :” Erik Strid er gået til kilderne selv, og har i denne omgang med kilderne søgt at løsrive Frans’ historie fra den katolske kirkes jerngreb. Det bliver spændende at høre Strids tanker om Frans af Assisis relevans for vores dages samfund.”

Der er gratis entré og ingen tilmelding er nødvendig.

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET