Mød op til E-spors stiftende generalforsamling

Initiativtagerne opfordrer folk til at møde op til generalforsamlingen på torsdag.

Hvis du vil høre mere om Blovstrød e-sport, så mød op i Blovstrødhallen på torsdag, den 27. februar, hvor alle er meget velkomne.

E-SPORT I søndags var der formøde vedr. ‘Blovstrød esport’, som afholder stiftende generalforsamling på torsdag, kl. 19:00 i Blovstrødhallens cafeteria. LÆS HER

Initiativtagerne opfordrer folk til at møde op til generalforsamlingen. Her vil der være en gennemgang af, hvem man er, hvem der er målgruppen, og hvilke planer man har for fremtiden.

Hvis man møder op på torsdag, kan man være med til at præge foreningen fra starten, da det er på generalforsamlingen, man vælger bestyrelse samt beslutter vedtægter og kontingent.

Der vil også være mulighed for at blive skrevet op, hvis man er interesseret i enten at spille e-sport eller man gerne vil være træner for et e-sport-hold.

Man søger både spillere og trænere, og håber derfor på et stort fremmøde.

Men da man har fået stillet et begrænset lokale til rådighed, er der også kun et begrænset antal pladser.

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET