Blovstrød Kirke fordobler sine gudstjenester ved alle fire adventssøndage

Fra den 1. søndag t.o.m. den 4. søndag i advent fordobler kirken sine gudstjenester.

Kirken fordobler sine gudstjenester ved alle adventssøndage frem til jul. Tilmelding til de to gudstjenester er ikke nødvendig. Arkivfoto: AOB

Kirken fordobler sine gudstjenester ved alle adventssøndage frem til jul. Tilmelding til de to gudstjenester er ikke nødvendig. Arkivfoto: AOB

FORDOBLING For at imødekomme manges ønske om at komme i kirke i ugerne op til jul, har Blovstrød Kirke besluttet at fordoble sine gudstjenester fra den 1. søndag t.o.m. den 4. søndag i advent, så der nu både er gudstjeneste kl.10:00 og kl.11:30 hver søndag i advent.

Sognepræst ved Blovstrød Kirke, Mathias Harding, fortæller: "Erfaringen viser, at ekstra mange søger kirken ikke bare den 24. december, men også i tiden op til jul - den tid, vi i kirken kalder adventstid.

Advent betyder 'komme'. De fire søndage op til jul fejrer vi, at Gud kommer til verden i skikkelse af Jesus Kristus. Gud tager plads blandt os skrøbelige og fejlbarlige mennesker. Det er kristendommens vidunderlige og vilde åbenbaring, at Gud vil forholdet til mennesket så meget, at han lader sig føde blandt os juledag."

Tilmelding til de to gudstjenester er ikke nødvendig. Der vil - afhængig af størrelsen på deltagerantallet - blive reguleret, således at der med op til 24 deltagere er fællessang, og op til 48 deltagere ikke er fællessang.

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET