Den store boligudbygning i Blovstrød fortsætter

Fra næste år og frem til 2033 vil der i Blovstrød blive opført næsten 500 nye boliger.

AOB har fra forslaget til kommunes nye planstrategi specielt set på den fremtidige boligudbygning i Blovstrød. Illustration: Allerød Kommune

BOLIGUDBYGNING Allerød Byråd har nu sendt forslag til ‘Planstrategi 2019’ i høring i otte uger med høringsfrist den 20. september, og i løbet af perioden vil der blive indkaldt til et borgermøde.

Som navnet indikerer er planstrategien byrådets strategiske plan for kommunens udvikling i de næste 14 år frem. Planen sætter bl.a. rammerne for den kommende boligudbygning, erhvervsudvikling og klimatilpasning. De strategiske tanker i planen bliver dog først gyldige, når det kommer over i en kommuneplan og en lokalplan. Det skal bemærkes, at der skal vedtages en ny kommuneplan inden udgangen af 2021.

AOB har fra planen specielt set på boligudbygningen i Blovstrød

Kommunen opfordrer i øvrigt til, at man gennemlæser planstrategien og indsender høringssvaret via email til planogbyg@alleroed.dk . Man kan også sende det til Plan og Byg, Allerød Kommune, Bjarkesvej 2, 3540 Allerød.

Der er syv boligudbygningsområder i Blovstrød frem til 2033. Illustration: Allerød kommune

I forhold til de tidligere planer - fra 2018 - er der sket en del forskydninger mht. hvornår de forskellige projekter vil blive udført. Vi kan således nævne at:
Teglskoven rykker fra 2019-2020 frem til 2020-2022
Græsmarken rykker fra 2022 til 2023
Teglværkskvarteret rykker fra 2022-2024 frem til 2029-2030
Det nye Blovstrød B2 rykker fra 2024-2025 frem til 2032
Sandersvej rykker fra 2025-2027 frem til 2033

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET