Så er folketingsvalget i fuld gang

Allerede i løbet af formiddagen var der kø ved valgbordet i Festsalen på Blovstrød Skole.

Flaget var hejst på Blovstrød Skole i dagens anledning. Foto: AOB

VALG 2019 Kl. 8:00 åbnede valgstedet i Festsalen på Blovstrød Skole, og helt fra morgenstunden var der gang i stemmesedlerne. Omkring kl. 11:00 var der en pæn kø ved valgbordet, men stemmeprocenten var på daværende tidspunkt dog ikke lige så høj som for fire år siden. Dette skyldes formentlig, at det i dag er en helligdag (Grundlovsdag), og hvor folk derfor møder frem senere på dagen. Valgstedet lukker kl. 20:00.

De valgforordnede var klar fra kl. 8:00 for at tage mod Blovstrød-borgerne. Foto.: AOB

Krydset blev sat det rigtige sted på stemmesedlen og kom sikkert ned i boksen. Foto: AOB

OPDATERING

I stemmelokalet viste stemmeprocenten kl. 12:00, at ca. 43% af Blovstrød-borgerne havde stemt. De ca. 9%, som havde stemt kl. 8:00 er brevstemmerne. Foto: AOB

Klokken 16:00 lå stemmeprocenten på næsten 69.


SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET