Jernfosfat er et godt middel mod de forhadte snegle.
“Et godt våben vil være at sprede jernfosfat ud i haven,” siger Inga C. Bach, der er hortonom og fagredaktør i Haveselskabet. Foto: AOB
DRÆBERSNEGLE De fleste Blovstrød-haveejere kender og hader dræbersneglene, fordi de æder af køkkenhaven og formerer sig med lynets hast. Mange har troet, at vi ville slippe for dem i år pga. den meget lange og tørre sommer, vi havde sidste år - men nej, nu er de dukket op på bl.a. Drabæks enge og ses på stierne. De slimede snegle er nu også godt på vej ind i mange haver, og de er nu kommet så tæt på boligerne, at de er set kravle op ad vinduesfacaderne.
Og det er nu, man skal i gang, hvis man vil vinde over de forhadte snegle. Dræbersneglene er nemlig for længst vågnet op af dvale, og det gælder om at bekæmpe dem, før de vokser sig store og formerer sig, siger Inga C. Bach, der er hortonom og fagredaktør i Haveselskabet.
"Dræbersnegleungerne kan kendes på, at de har to længdegående fartstriber på ryggen," fortæller hun og fortsætter:
Spred jernfosfat ud i haven
"Hvis du allerede nu har set sådan én i haven, eller der er gnasket i blomsterne, har du snart større dræbersnegle i haven. Et godt våben vil være allerede nu at sprede jernfosfat ud i haven. Det spreder man ud, hvor sneglene foretrækker at være. Steder med bunddække, buske og stauder eller steder, hvor der ligger blade." Jernfosfat bruges i øvrigt også til at dræbe mos i græsplænen.
Ifølge Inga C. Bach virker jernfosfatet bedst i tørvejr, og hvis man bruger det nu, behøver man ikke ret store mængder. Det skader heller ikke havens pindsvin og fugle, hvis det bruges korrekt.
"Man kan bruge meget mindre sneglebekæmpelsesmiddel nu, hvor sneglene er små frem for senere, hvor de er store og fede," slutter Inga C. Bach.
Tag ikke fejl!
Hvis du ser en plettet snegl, så er der ikke tale om en dræbersnegl, men om en leopardsnegl, som er et rovdyr, som spiser andre snegle og deres æg – og kun ganske få planter. Derfor er den god til naturligt at bekæmpe dræbersnegle.
Leopardsneglen er et rovdyr, og da den samtidig er en af de hurtigste snegl, kan den indhente andre snegle og spise dem.
Leopardsneglen – med det latinske navn Limax Maximus – kaldes også en plettet gråsnegl eller en pantersnegl. Den kan kendes på sit særprægede mønster på ryggen, og så er den meget slankere end dræbersneglen. Som regel er den også længere – en leopardsnegl kan blive helt op til tyve centimeter lang.
Leopardsneglen er et rovdyr, og da den samtidig er en af de hurtigste snegle, kan den indhente andre snegle og spise dem. Udover levende snegle spiser leopardsneglen også æg fra andre snegle.
Leopardsneglen har sit eget territorium, som den holder fri for andre snegle – også leopardsnegle. Derfor kan det være svært at øge bestanden af sneglene.
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET