Flere borgere bød Dexter-køerne velkommen til Blovstrød

I formiddags blev fem køer lukke ud i folden på Blovstrød Enge, og mange var mødt op for at byde dem velkommen.

Her til formiddag kom bondemand Niels Bodilsend med 5 køer af racen Dexter til engen, og senere på ugen kommer der yderlig 6 mere - og måske også et par kalve. Foto: Pernille Hølledig

VELKOMMEN Her til formiddag kom bondemand Niels Bodilsen med fem stk. Dexter-kvæg, som skal græsse her på engen i indelukket hele sommeren. Der var flere børn og voksne, som bød køerne velkommen med gulerødder og æbler.

Pernille Hølledig fortæller til AOB: “Senere på ugen, komme der 6 mere og måske også et par kalve. Man må gerne gå ind til køerne, og de må gerne klappes. De må også gerne fodres med æbler, gulerødder og rugbrød, men IKKE med andet.”

Pernille Hølledig oplyser videre, at dyrene bliver tilset hver dag af medlemmer af koklapperlauget, og hvis man har lyst til at være med i koklapperlauget, kan man kontakte koklapperlauget via facebook.

De fem køer får snart selskab med ekstra seks køer. Foto: Pernille Hølledig

Koklapperlauget har planlægningsmøde på onsdag, den 29. maj, kl. 18:30. Mødet afholdes ved bænkene ved køernes indhegning i den nordlige ende. Ved dårligt vejr rykker man dog mødet indendørs. Alle er meget velkommen til dette møde.


SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET