Så er udvidelsen af p-pladsen ved NETTO snart klar

NETTO får ny indkørsel direkte fra Kongevejen, hvor også varebilerne skal køre ind.

Den fremtidige overkørsel direkte fra Kongevejen blev allerede etableret, da man sidste år renoverede vejen. Foto: AOB

P-PLADS Så er grundarealet lige syd for NETTO på Kongevejen fyldt op og er næsten kommet i niveau med den eksisterende parkeringsplads. Rækværket er fjernet, og nu mangler man blot det sidste regulerende lag samt færdigbelægningen og afstribningerne af de nye parkeringspladser. Den fremtidige overkørsel direkte fra Kongevejen blev allerede etableret, da man sidste år renoverede vejen.

På nedenstående plan kan man se det udvidede parkeringsareal (markeret med gult). Øst for NETTO etableres der også en parkeringsplads for ca. 60 personbiler, som primært er forbeholdt brugerne til de to nye børnehuse ‘Pilelunden’ og ‘Bøge-lunden’. Denne parkeringsplads kobles sammen med NETTOs parkeringsplads.

Fremover bliver ind- og udkørslen direkte fra/til Kongevejen for alle kundebiler. Alle varebiler til NETTO vil ogå køre direkte ind fra Kongevejen og bag om butikken, men når lastbilerne har afleveret varerne og igen forlader butikken, kører de til venstre ad Byagervej og ud på Kongevejen. Varebilerne vil således ikke fremover belaste hele Byagervej. Tekster: AOB

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET