Så er vejkassen blevet fyldt op, og man aner det nye brede vejanlæg til Teglskov-bebyggelsen.
VEJPROJEKT Det går nu stærkt med det vejprojekt, som bliver indkørslen fra Sortemosevej til det nye Teglskovsbyggeri og til XL-byg. For ikke så længe siden var der en kæmpeudgravning, hvor vejkassen skulle placeres. Det skyldtes, at bl.a. gammelt tegl-affald fra det tidligere Allerød Teglværk først skulle fjernes for at give en fast bund til det nye vejanlæg.
Status
Nu er vejkassen fyldt helt op med bæredygtigt materiale, og man er nu i gang med at udføre store render, som skal fungere som afvanding for kørebanen, og hvor der øverst udlægges muldjord, der skal danne base for 3 meter brede græsrabatter samt en række træer på begge sider af kørebanen. Jf. nedenstående illustration.
Det vurderes, at hele vejprojektet er færdigt om 4 - 5 uger, oplyser vejfolkene til AOB.
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET