Så er det nu på lørdag, at søstrene fra Blovstrød skal deltage i MGP-slutspurten

Lisa og Xenia skal synge 'Ham, som troede' i Boxen i Herning.

Lisa og Xenia fra Blovstrød er med i finalen, hvor der i alt er10 indslag.

SLUTSPURT DR oplyser, at MGP-finalen finder sted i morgen lørdag, den 2. marts, og den vises på DR1 fra kl. 20:00 med 15.000 tilskuere i Boxen i Herning og med Joakim Ingversen og Silja Okking som værter. Blandt de 10 indslag er de to søstre her fra Blovstrød, Lisa og Xenia, der deltager med sangen 'Ham, som troede'.

Lisa og Xenia er henholdvis 12 og 15 år. Deres sang handler om nogle forskellige drenge, der tror, at de kan manipulere en pige - men det kan de ikke. Lisa og Xenia ses ikke så meget, som de plejer, for Xenia går i øjeblikket på efterskole i Kolding. Men på grund af MGP har søstrene trods alt fået noget mere tid sammen.

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET