Dryland-projektet tager form

Arbejdet med dryland-tilbygningen ved Blovstrød Svømmehal er foran tidsplanen og kan derfor afsluttes allerede i marts måned.

Stilladset er fjernet, så man idag rigtig kan se den nye lange glasfacade. Foto: AOB

DRYLAND Blovstrøds Svømmehals nye dryland-tilbygning tager form, og nu er de ydre rammer færdige. Tagdækningen er forlængst afsluttet, og er udført med sol-celler. Stilladset er fjernet, så man idag kan se den nye lange glasfacade. Indvendigt er tværskillevæggene udført i blank mur - med gule sten, svarende til de eksisterende vægge i selve svømmehallen.

Taget på tilbygningen, som vender direkte mod syd, er udført med solceller. Foto: AOB

Repræsentanter fra brugerrådet har deltaget ved byggemøderne og har fulgt byggeriets fremdrift. Man kan nu oplyser, at arbejdet er foran tidsplanen og kan derfor afsluttes allerede i marts måned. Det oplyses samtidig, at der er indvielse den 8. marts kl.13:00.

Hvad er dryland?
God balance og kropsposition er alfa og omega for at svømme glidende, lækker, ubesværet og hurtig crawl. Træning i vand hjælper, men vil man være endnu skarpere i vandet, er der ingen vej udenom at træne core-musklerne på land.

I svømmeverdenen kaldes det dryland eller core-træning, og det er benhårdt. Især i starten - men det hjælper!

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET