Nye affaldsbeholdere

I løbet af 2020 skal alle borgere i Allerød Kommune have mulighed for at sortere affald i beholdere tæt på husstanden.

Nu skal parcelhuse og rækkehusområder også snart have mulighed for at sortere affald tæt på husstanden. Foto: Allerød Kommune

AFFALD Beboere i lejligheder og nogle rækkehuse i Allerød Kommune er allerede godt i gang med at sortere affald, her blev de nye affaldsbeholdere leveret i oktober måned. I 2020 kommer turen til parcelhuse og rækkehusområder, som også skal have mulighed for at sortere i beholdere tæt på husstanden. Fremover skal borgerne sortere følgende enheder: 
- papir, 
- plast, 
- glas,
- metal 
- pap
- restaffald

Målene på de nye plastbeholdere er: Bredde: 58 cm, dybde: 74 cm og højde:112 cm. Glas/metal og plast/papir er 2-kammerbeholdere. Beholderen for pap kan tilvælges. Man skal ikke udskifte det/de sækkestativ(er) man allerede har til dagrenovation (= det almindelige husholdnings-affald). Foto: AOB

I parcelhuse og rækkehusområder får borgerne 3 måneder før de modtager de nye beholdere besked via et brev i E-boks. Her har man mulighed for at til- og framelde affaldsbeholdere.

Ved parcelhuse og nogle rækkehuse bliver 2-kammer beholderen med papir og plast tømt hver 3. uge. Beholderen med glas og metal bliver tømt hver 8. uge.

Alle skal betale
Alle kommer til at betalte til ordningen. Det er til gengæld frivilligt, om man vil benytte sig af ordningen. Hvis man ikke ønsker at benytte den nye ordning, skal man i stedet benytte genbrugspladsen.

Affaldsgebyret vil stige i 2020 primært på grund af indsamling af de nye genanvendelige fraktioner, og også på grund af den generelle prisudvikling på affaldsområdet. Samlet set forventes stigningen at være i størrelsesordenen 1000 kr. årligt pr. husstand. Det endelige gebyr for ordningen fastsættes ved Byrådets budgetforhandlinger.

Hvad sker der med Spildlopmagerne?
Spildlopmagerne vil forsat indsamle og sælge ting til direkte genbrug, men de ophører med at indsamle papir, pap og glas, når de nye ordninger er etableret.

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET