I dele af Blovstrød er det helt forbudt at affyre fyrværkeri/raketter pga. af de mange stråtækte huse.
FYRVÆRKERI På Allerød Kommunes hjemmeside oplyser man om reglerne for anvendelse af fyrværkeri.
Hvornår må jeg anvende fyrværkeri?
Du må kun inden for perioden 27. december - 1. januar anvende fyrværkeri. Hvis du oplever, at nogen fyrer af uden for denne periode, kan man anmelde det til politiet.
Sikkerhedsafstande for fyrværkeri og raketter
Du kan på dit fyrværkeri læse vejledning af, hvordan det skal anvendes. På fyrværkeriet står en sikkerhedsafstand, der gælder for både dig og tilskuere. De er vigtigt at du sørger for, at sikkerhedsafstanden bliver overholdt.
Særlige regler
Udover de sikkerhedsafstande du kan læse på fyrværkeriet/raketterne, gælder disse særlige regler om sikkerhedsafstande:
Fyrværkeri: 100 m/Raketter: 200 m - i forhold til følgende:
Letantændelige tage, som f.eks. stråtag
Halmstakke
Brændebunker
Opbevaring af materiale som er let antændeligt
Dyrehold, som f.eks. et område med udegående dyr eller hundekennel
Nåletræsbevoksning og anden type af brændbar vegetation og bevoksning
Hvis det blæser
Alle sikkerhedsafstande fordobles i vindretningen for både almindeligt fyrværkeri og raketter. Det betyder f.eks. at du skal 400 meter væk fra et hus med stråtag, hvis du vil affyre en raket i blæsevejr.
På nedenstående kort kan du se, om der er stråtækte huse i nærheden, som du skal tage særlig hensyn til.
For ejere af en stråtækt ejendom eller af et dyrehold
Det er en god idé at præsentere jer selv for de omkringliggende ejendomme, for at skabe opmærksomhed på sikkerhedsafstandene.
Ved orientering af naboer kan du som ejer af en stråtækt ejendom også benytte naboorienteringen udarbejdet af Foreningen Straatag
HVAD er det nu de 5 fyrværkeriråd er?
Brug altid beskyttelsesbriller
Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri
Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden
Hold sikkerhedsafstanden og læn dig ikke ind over fyrværkeriet
Gå aldrig tilbage til en fuser
GODT NYTÅR og pas på jer selv og hinanden
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET